Teoretisk optik

Eksistentielt livssyn:

Det eksistentielle livssyn og den fænomenologisk hermeneutiske tilgang afspejler min egen personlige tilgang til livet, hvorfor det falder mig naturligt at arbejde psykodynamisk som psykoterapeut ud fra sådan en optik. Den måde vi opfatter verden på er subjektivt opfattet, og er afhængig af den kontekst som vi sanser og oplever den i, hvorfor jeg også inddrager gestaltpsykologien i mit terapeutiske virke.

Hvad er det at have et eksistentielt livssyn som fundament i psykoterapien?

I. Yaloom skriver i bogen "Eksistentiel Psykoterapi" følgende:

"Eksistentiel psykoterapi er en dynamisk tilgang til terapi, som stiller skarpt på problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens”

At beskytte sig mod dødsangsten – vel vidende at alle på et tidspunkt skal dø.

At kunne rumme den viden, at vi alle er alene – uden at blive overvældet af en forladthedsfølelse.

At kunne skabe nye meninger med livet – selvom tilværelsen til tider er meningsløs "her og nu" og potentielt set helt meningsløs i et kosmisk perspektiv.

At kunne manøvrere i forhold til friheden – at tilvalg også betyder fravalg, som kan opleves angstfremkaldende.

Ovennævnte punkter er alle sammen nogle vigtige parametre i vores liv, som vi alle konstant er i kontakt med.

Ved at finde ro og kærlighed til din egen inderste kerne, vil det i langt højre grad være muligt for dig at kunne leve i harmoni med disse eksistentielle vilkår.

Fænomenologi:

Den fænomenologiske tilgang i terapien giver klienten en mulighed for at blive bragt ud af sin ensomhed i en subjektivt sanset oplevelse. Det, at oplevelsen fordomsfrit bliver mødt af terapeuten, kan virke helende for klienten.

Anerkendelsen af at oplevelsen har en berettigelse i sig selv, uden at den sættes ind i en forklaringsramme, er det, der kendetegner fænomenologien.

Hermeneutik: 

Hermeneutikken, der er kombineret med fænomenologien, er inspireret af en psykodynamisk tilgang (de psykiske kræfter, som ligger til grund for vores oplevelser og handlinger – også ubevidste), danner den ramme, der tillader mig at komme med forslag til dig som klient omhandlende, hvad der kan ligge til grund for oplevelsen du deler.

Gestaltpsykologien:

Gestaltpsykologien er i udgangspunktet en perceptionspsykologi, der beskæftiger sig med, hvorledes vi sanser og opfatter. Et kendt eksempel er figuren med to ansigter, som samtidig ligner en vase. Både baggrund og enkeltdele er medbestemmende for sansningen af helheden.

Mentalisering:

Mentalisering er at være opmærksom på følelser, behov, mål, grunde og tanker hos sig selv og andre.  For at vi skal kunne udvikle vores mentaliseringsevne, kræver det, at vi giver opmærksomhed til vores egen indre kerne. At vi giver os lov til at lære os selv at kende. At vi får trænet vores sanser så vores selvopfattelse harmonerer med det objektive billede, vi repræsenterer. Når du vælger at gå i terapi, så vil din mentaliseringsevne blive mærkbart skærpet.

Som terapeuter arbejder vi ofte med begreber som ”autentisk”, ”transparent”, ”neutral” – nogle  smukke ord, som virker inspirerende på mig, og som for mig ligger som repræsentanter i ordet ”ærlig”. Når vi er ærlige omkring os selv i vores væren, og i det hele taget er ærlige i kontakten til andre i relationen, så er der stor sandsynlighed for, at dette møde bliver et autentisk, transparent og neutralt møde – der er ikke noget, der forstyrrer i det relationelle møde.

De eksistentielle vilkår og den psykodynamiske forståelse er repræsenterede som konstanter i mit livssyn, hvorfor der ikke decideret er nogle skræmmende eksistentielle parametre for mig at være i kontakt med – det, jeg kan, er at være ærlig i kontakten og tro mod mig selv og derfor også mod andre, hvilket danner den referenceramme, jeg arbejder ud fra som terapeut.