Psykoterapi

Terapi betyder at behandle.

Psykoterapi kan være en anerkendende, støttende, konfronterende, omsorgsfuld og rådgivende vej til at få behandlet psykiske ubalancer. Gennem terapier kan du hele og opleve nye sider af dig selv, og derfor lære nye strategier så du kan sætte dine egne grænser, og derfor også sætte grænser for andre omkring dig i de relationer som du færdes i.


Terapeutisk ramme

Overordnet tager min terapeutiske ramme udgangspunkt i en eksistentielt funderet livsopfattelse, hvor jeg ser den systemiske narrative tilgang, som værende en implicit sanset præmis for vores væren. Med den grundlæggende forståelse, arbejder jeg ud fra en oplevelsesorienteret, psykodynamisk, og fænomenologisk ramme, hvilket betyder, at jeg møder dig anerkendende og fordomsfrit, der hvor du er lige "her og nu" - i de oplevelser du vælger at bringe frem i lyset.


Anerkendelsen af at oplevelsen har en berettigelse i sig selv, uden at den sættes ind i en forklaringsramme, er det, der kendetegner min tilgang i det terapeutiske rum.


Terapi som hjælp

Vi kan alle pludselig komme ud for situationer, hvor det kan være svært at se klart.

Vi kan opleve, at vi kan mærke ubehag, så vi ikke længere kan finde vej.

Vi kan komme så meget ud af kurs, at vores system kommer ud af balance.


Ovenstående ubalancer i vores system skyldes ofte, at der er noget vi ikke har fået med gennem vores opvækst, som vi skal se, forstå eller mærke.

Det kan også skyldes, at vi har været udsat for ubehagelige oplevelser, der har slået os ud af kurs, således at vores psykiske tilstand er så svækket at den pludselig lukker ned.


At gå i psykoterapi:

Det at gå i psykoterapi, er en gave som alle burde give til sig selv i deres livsvandring.

Det at være i det terapeutiske rum, er et rum, hvor du i en tryg ramme har mulighed for at dele, og reflektere over  dit liv  -  der, hvor du er lige her og nu, og derfor lære at blive tryggere i din egen kerne.


Venlig hilsen

Tage Mellgren