Vi kender alle til angst, som er en helt naturlig reaktion når vi oplever fare. Den er med til at sikre vores overlevelse.

Når angsten bliver invaliderende, er det som om, den har sit eget liv, og vi  ikke længere kan kontrollere vores reaktionsmønstre i forskellige situationer i hverdagen.

Angsten kan også beskrives som det tomrum, der eksisterer mellem nuet, og den potentielle fremtid, vi endnu ikke kender.

Præstationsangst:

Det, at skulle præstere noget ekstraordinært, som ikke er noget der gøres til dagligt, vil for langt de fleste af os opleves som et ubehag. Hvis du er kendt med stoffet, er du som regel i stand til at kunne kontrollere situationen, og måske kan du endda performe bedre på grund af den øgede opmærksomhed.

For nogle bliver ubehaget så stort, at der kommer fysiske og psykiske reaktioner, som tør mund, rystelser i kroppen, koncentrationssvigt etc.

Social angst:

Pludselig oplever du, at du ikke kan være sammen med andre mennesker i lukkede rum, eller i det hele taget holde ud at være sammen med andre. Du oplever måske svimmelhed, hjertebanken eller andet ubehag.

Gennem samtaleterapi, vil din selvindsigt blive styrket, så dit fundament til bedre, at kunne håndtere bearbejdelsen af de forskellige angstfremkaldende situationer der er invaliderende for dig, vil være langt mere solidt. 

Størrelsen af det ukendte angstfremkaldende "tomrum"  vil blive reduceret, og til sidst vil det kunne indtage en form, som du vil kende, og derfor også blive fortrolig med, så du ikke længere behøver at frygte angsten - du vil lære at invitere angsten ind  som en medspiller, og ikke noget farligt som du skal bekæmpe.